Stairs n Roses Rotweiss Concinnity 2022
Stairs n Roses Rotweiss Concinnity 2022
Share
Stairs n Roses Rotweiss Concinnity 2022 er en tør fadlagret og meget spændende hvidvin. Denne vin er lidt af en sensation! I lighed med sin søstervin, Rotweiss Symphony er den fremstillet af den kendte hvide riesling drue OG den knap så kendte røde riesling drue. Så vidt vides er de 2 cuvéer de første og hidtil eneste der er sammensat af lige netop de 2 druer. Druerne kommer fra vinstokke på Kinheimer Rosenberg samt Kinheimer Römerhang. Denne fadlagrede udgave (18 måneder på fad) er en tør men meget frugtig vin indeholdende noter af såvel tropiske frugter, bl.a. mango som lime, hyld, ananas og fersken. Fin balance mellem Riesling-druens friskhed og fadets kompleksitet.
Vinhus: Stairs n Roses
Navn: Rotweiss Concinnity
Årgang: 2022
Druer: Riesling hvid (ca. 70%) & Riesling rød (ca. 30%)
Land: Tyskland
Type: Tysk Hvidvin
Alc. styrke: 12 %
75 cl.
Herunder hvad den kendte vinblogger Ulrik Houlberg har skrevet om vinen årgang 2020 i december 2023:
https://houlberg.it/?p=94862
I glasset er vinen klart mørkere (end Rotweiss Symphony) ... og duften også mere moden med flere tertiære noter. Der er noget petroleum og let terpentin, linolie, smøret og lækker olieret med en tropisk frugt, der mest er abrikoser, fersken, mango, papaya og lidt honning, karamel og en snert af nogle ristede mandler og vanilje ... det dufter simpelthen fremragende.
Smagen virker også moden, dyb og eftertænksom ... olieret, cremet og lidt vokset, hvor frugten er intens, koncentreret, tæt og maskulin med pondus, fedme og mørk kraft. Der er modne æbler, kandiserede citroner og tørret abrikos ... krop, modenhed og kryo-koncenteret æblemost for voksne og Concinnity er dygtig og harmonisk, så dermed 94 point. Vinanmeldelse 5,5/7